23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vestas vinder ordre i New Mexico

Køberen er Element Power, som har bestilt 28 stk. V100-1,8 MW vindmøller med samlet 50,4 MW.

Vindmøllerne udgør første fase af Macho Springs Wind Energy Project i Luna County i New Mexico. Kontrakten omfatter levering og idriftsættelse samt en 10-års service- og vedligeholdelsesaftale. Leveringen finder efter planen sted i starten af 2011, og idriftsættelse forventes i midten af 2011.

- V100-1,8 MW vindmøllen er ideel til lav og medium vindhastigheder og vil levere ren energi til tusindvis af hjem mange år ud i fremtiden, siger Martha Wyrsch, administrerende direktør i Vestas Americas.

Yderligere køb

Kontrakten giver køberen, Element Power, mulighed for at købe yderligere 27 stk. V100-1,8 MW vindmøller til anden fase af vindmølleparken i New Mexico, som i alt skal have 99 MW. Vindmølleparkens anden fase ventes at blive påbegyndt i starten af 2011.

- Element Power er meget glade for at bygge vores første nordamerikanske vindmølleprojekt og tror, at V100-1.8 MW Vestas-møller vil give pålidelig og økonomisk overkommelig vedvarende energi til Tucson Electric Power's kunder, siger Ty Daul, administrerende direktør for Element Power's nordamerikanske afdeling.

Element Power er den femte kunde i Nordamerika, som køber Vestas’ V100-1,8 MW vindmølle indenfor det sidste halve år. Ordren er Vestas’ 14. i Nordamerika i 2010 og bringer den samlede effekt op på 1.784 MW.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.219