De tomme haller er i øjeblikket ved at blive fyldt af maskiner og robotter i Imers Industrimontages nyerhvervede fabrik i udkanten af Thisted. Fabrikken bliver maskinmæssigt bygget op fra grunden, og den er underleverandørens grundsten til ny vækst.
For produktionsarealet bliver næsten tredoblet i størrelse, og maskinparken får en kraftig opgradering, når Imers, der i nær fremtid skifter navn til Imers Industries, samler sine to produktionssteder på knap 10.000 nye kvadratmeter.