Efter Vestas nylige nedskæringer i Danmark er antallet af medarbejdere på Vest-Fiber fabrikken i Tarm er reduceret fra 67 til 45. Det forventer vindmølleproducenten at fastholde, men på den amerikanske fabrik, som bygges i staten Missouri, skal der inden for fem år være 50 medarbejdere.
Udflytningen sker som en konsekvens af, at Vestas tidligere på året flyttede 3.000 stillinger fra Danmark.
- Det må vi tage konsekvensen af og flytte med kunderne ud, hvor det sker, forklarer Hans Leerskov Hansen, udviklingsdirektør i Vest-Fiber, til P4 Midt & Vest.
Fabrikken i Missouri, som efter planen åbner i februar 2011, er placeret i det amerikanske vindbælte.
- Vindmøller bliver hovedsagligt sat op i det område frem for at blive sat op i Danmark eller Europa, siger Hans Leerskov Hansen.