23948sdkhjf

2011 begynder med fremgang

En måling fra DI konkluderer, at forsvindende få virksomheder har negative forventninger til omsætningen i første kvartal 2011.
I en ny undersøgelse har DI spurgt 425 medlemsvirksomheder om deres forventninger til starten af 2011, og konklusionen er overvejende positiv.

40 % tror på en fremgang på op mod 10 %, mens 15 % har forventninger om en endnu større vækst. Kun 2 % har negative forventninger sammenlignet med første kvartal 2010:

- Der har været fremgang det seneste år, og den fremgang ser ud til for alvor at have bidt sig fast. Stort set ingen af virksomhederne forventer negativ vækst, og det er selvfølgelig positivt, selvom der fortsat er en stor gruppe, der venter et uændret niveau, siger chefkonsulent Allan Sørensen ifølge DI’s hjemmeside.

Undersøgelsen viser også, at forventningerne til beskæftigelsen er uændrede. Ifølge DI skyldes det, at de fleste formentlig vil se udviklingen an, inden de beslutter sig for at ansætte nye medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11