23948sdkhjf

Vestfrost investerer i fleksibilitet

Et nyt bukkecenter skal fra Salvagnini skal give produktionen et løft hos den vestjyske producent af køleskabe.
Vestfrost har igennem de senere år omstillet sig til at gå fra masseorienteret produktion af køleskabe til at være en fleksibel leverandør af køleenheder til en langt bredere sektor indenfor aftagere af køleenheder.

Derfor ankom et stort nyt P4-bukkecenter fra Salvagnini for nylig til den vestjyske fabrik. Såvel fabrikschef Bent Nielsen som PTA-chef Knud Erik Bridal ser frem til en helt ny produktionslinje, som opbygges i løbet af foråret 2011. Den skal imødekomme de store produktionsbehov fra såvel nye som eksisterende kunder, der i stigende grad forespørger fleksibilitet og kvalitet.

Minimerer omstillingstid
P4-panelbukkecentret fra Salvagnini er højt konfigureret med stort set alle tænkelige optioner for at imødegå kravet om geometrisk fleksibilitet og ikke mindst omstillingshastighed. Den nye og store maskine kan køre ét-styks produktion uden tab af kapacitet ved omstillingerne. Ved den planlagte belastning af maskinen stilles der om mellem alle produkterne, der produceres i løbet af dagen. Kravet er nemlig, at et komplet køleskab bestående af 13 emner kommer ud i et komplet sæt for direkte montage og efterfølgende skumning.

Der blev med dette projekt fra starten indledt et samarbejde mellem Vestfrost’s designteam, og Salvagnini’s specialister i emnedesign. Målet var at skabe et produkt, der på bedst mulig vis kunne drage nytte af alle mulighederne i P4-bukkecentret og samtidig reducere omkostningen til montage og skumning til et minimum.

- Et sådant samarbejde er gavnligt for såvel kunde som os, da vi som leverandør får betydeligt dybere kendskab til produktet, inden vi konfigurerer maskinen efter behovet. Samarbejdet har været en fornøjelse med de dygtige teknikere hos Vestfrost, og har resulteret i et færdigt produkt helt uden samleelementer såsom skruer og nitter, bestående af såvel inderbeholder og yderkabinet, skriver Salvagnini i en pressemeddelelse.

Det er ikke den første Salvagnini P4-panelbukker, som ankommer til fabrikken i Esbjerg. Tilbage i 2000 fik Vestfrost det første P4 bukkecenter fra Salvagnini. Maskinen har kørt uendeligt mange produkter til de kendte Vestfrost-køleskabe.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062