23948sdkhjf

Spektakulært broløft udskudt

Dårligt vejr har udskudt montagen af en gangbro ved Køge Nord Station.

Banedanmarks entreprenør har været nødsaget til at aflyse det planlagte broløft ved Køge Nord Station i den kommende weekend. Montagen af to elementer på henholdsvis 139 og 149 tons udsættes til starten af 2018. Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.

Bladt Industries har meddelt Banedanmark, at de på grund af dårligt vejr og tekniske udfordringer i forberedelsesfasen er blevet nødt til at udskyde weekendens broløft.

Forberedelserne til broløftet består blandt andet i at udstyre broelementerne med en såkaldt klimaskærm, der beskytter den lukkede gangbro mod vind og vejr. Arbejdet med klimaskærmen skal være afsluttet, før montagen går i gang, og dette arbejde er desværre blevet forsinket.

Det skyldes, at selve dampspærren i klimaskærmen ved en fejl er blevet beskadiget, og derfor må udskiftes flere steder. For at få adgang til dampspærren er det nødvendigt at demontere dele af den allerede monterede klimaskærm, hvilket er tidskrævende.

Køge Nord Stations 225 meter lange gangbro består af i alt seks elementer. Det første element blev monteret henover S-banen i starten af november. Og de næste broløft forventes at kunne foretages  i starten af 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078