Væksten skal ses på baggrund af indgåelse af flere større ordrer, som vil sikre fuld aktivitet de kommende år. DWD satser globalt, men specielt udviklingen i Kina vil lægge beslag på en væsentlig del af ressourcerne i den kommende tid.
DWD’s kompetencer vil komme i spil i forbindelse med udvikling af havmøller i 5 MW-størrelsen i tæt samarbejde med generatorleverandører.
Det er hensigten løbende at øge in-house kompetencerne - en strategi, der vil stille yderligere krav til mandskabsstyrken.