Danske virksomheder outsourcede 8.500 jobs til udlandet i perioden 2014-2016.
Dermed er udflagningen af arbejdspladser nærmest halveret siden Danmarks Statistik opgjorde tallene sidst.
Det skete i periode 2009-2011, hvor hele 16.900 job blev sendt af sted mod fjerne himmelstrøg.
Faldet skyldes i følge Danmarks Statistik primært, at der er outsourcet færre job inden for virksomhedernes kernefunktioner. Her er udviklingen gået fra 11.800 i 2009-2011 til blot 4000.
Til gengæld har outsourcing af job i forbindelse med hjælpefunktioner i virksomhederne derimod i næsten samme omfang, nemlig 4.500 job mod 5.100 i 2009-2011.
Det faldende antal job, som virksomhederne flytter til udlandet, skyldes ikke en mindre aktivitet i udlandet, men at mange firmaer allerede har flyttet beskæftigelsen, især jobs inden for industriproduktion, til udlandet, påpeger Danmarks Statistik.
Samtidigt øger mange danske virksomheder deres eksisterende produktion i udlandet uden at det medfører en direkte udflytning af job fra Danmark, altså at man opretter nye stillinger uden for Danmarks grænser.
Eksempelvis voksede antallet af ansatte i danske datterselskaber i udlandet fra 344.700 til 378.500 inden for industrien i perioden fra 2013 til 2015. Det svarer til en stigning på 10 pct. Det betyder at danske industrivirksomheder beskæftiger 74.500 flere ansatte i udlandet end i Danmark.
Udviklingen bekræftesDermed ser udviklingen ud til at svare nogenlunde til det indtryk, man for nyligt har haft i DI. Her pointerede man dog at det stadigt går den gale vej:
- Der er stadig mere produktion, som rykker til udlandet, end produktion, som bliver hjemtaget. Men forholdet har ændret sig markant. For seks-syv år siden var der 40 gange så mange virksomheder, som oprettede produktionsarbejdspladser i udlandet, som virksomheder, der hjemtog arbejdspladser. Nu er taler vi om, at der ”kun” er 2½-3 gange så mange, der flytter produktion ud, forklarede Morten Granzau Nielsen, økonomisk-politisk chef i Dansk Industri, i
en artikel på Leder Idagfor blot 14 dage siden.
![]() |
Hjælp dine kolleger
Del artiklen på LinkedIn, Facebook, Twitter - klik på logoerne herunder.Ifølge Danmarks Statistik flytter stadigt flere virksomheder deres administrative funktioner, fx juridiske tjenester, bogføring, revision og lønadministration, til udlandet. 43 pct. af de virksomheder, der outsourcede i 2014-2016, flyttede således administrative funktioner til udlandet, mod 30 pct. i den foregående periode.
Tallene i Danmarks Statistiks undersøgelse er resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt 3.200 virksomheder, som de har gennemført.