23948sdkhjf

Færre fyringer hos Siemens

Men antallet af medarbejdere bliver stadig reduceret med 600.

Antallet af fyresedler, der skal deles ud på Siemens Gamesas vindmøllefabrikker i Danmark er skåret ned fra 600 til 400. Men ved sparerunden bliver der stadig skåret samlet 600 stillinger.

- Det er rigtigt, at der bliver færre afskedigelser, men det skyldes, at vi har fundet 200 stillinger på anden måde, fortæller pressechef i Siemens, Rasmus Windfeld.

- Der er nogle folk, der over en periode har sagt op, der har været frivillige fratrædelser, og der er stillinger, der ikke er blevet genbesat. Alle vil jo gerne have tallet så langt ned som muligt, så vi kan beholde så mange af vores gode folk som muligt, forklarer han.

Det er stadig ikke meldt, hvor afskedigelserne kommer til at falde. Udover Aalborg har Siemens Gamesa herhjemme produktion i Vejle og Brande.

I august i år foretog Siemens Gamesa en kraftig reduktion af staben på sin vingefabrik i Aalborg. Efter forhandlinger med fagforeningerne endte det med omkring 400 fyresedler her.

I alt har Siemens afskediget i omegnen af 1.000 ansatte i Danmark i løbet af i år.

400 ansatte mistede således jobbet, da en fabrik tidligere på året blev lukket i midtjyske Engesvang.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.175