23948sdkhjf

Bladt indgår nyt stål-samarbejde

Nu skal der bygges jacket-fundamenter i Taiwan

Den taiwanske regering har lagt meget ambitiøse mål for gennemførelsen af store havvindprojekter. Det oprindelige mål er sat til 5,5 GW inden 2025 med potentiale for endnu mere. Netop derfor bliver der i øjeblikket udviklet passende områder i farvandene omkring Taiwan.

Bladt Industries har et strategisk mål om at udvide sine markeder ud over Europa og er i øjeblikket meget fokuseret på at finde den rigtige indgang især til det taiwanske offshore vindmarked.

- Det er vores mål at finde en stærk og pålidelig forretningspartner i Taiwan med en stærk erfaring inden for fremstilling af store stålkonstruktioner og med gode produktionsanlæg og havneplads, og som samtidig har en stærk hensigt om at blive en vigtig aktør inden for fremstilling af fundamentkomponenter til det lokale havvindmøllemarked, siger Lars Kristensen, Senior Vice President, Bladt Industries.

Bladt har derfor indgået et samarbejde med de to taiwanske stålproducenter Century Wind Power Co., Ltd (datterselskab af Century Iron and Steel Industrial) og CSBC Corporation, der begge har ambitioner om være centrale aktører på det lokale offshore vindmarked.

Parterne underskrev i sidste uge en decideret samarbejdsaftale. 

- Jeg er sikker på, at Century Wind Power Co og CSBC Corporation har de nøjagtige kvaliteter, vi har søgt efter. Desuden er vi meget glade for at kunne skabe lokale jobs i Taiwan som følge af dette samarbejde, siger Lars Kristensen, der føler sig overbevist om, at man med aftalen har skabt en meget stærk konstallation på det taiwanske vindmarked.

Parterne har til hensigt at samarbejde om fremstilling af såkaldte jacket-fundamenter og udrustning af overgangsstykker .

Med sin beliggenhed i Taipei Havn vil Century Wind Power etablere nye fabrikationsfaciliteter til formålet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109