23948sdkhjf

Hård Hydro-kamp i Jamaica

Hydro bestemte sig i går for at købe 65 procent af aluminiumsværket Alpart i Jamaica for næsen af den russiske aluminiumsgigant RusAl ved at bruge sin forkøbsret. RusAl kæmpede indædt for at stoppe Hydro ved at øge buddet i 11. time.
Hydro udøver sin forkøbsret på 65 procent af aluminiumsværket Alpart i Jamaica for at sælge den samme ejerandel videre til det schweiziske selskab Glencore AG. Hydro ejer allerede de resterende 35 procent, skriver den norske avis Dagens Næringsliv.

Det amerikanske selskab Kaiser som for tiden er truet af konkurs, havde oprindeligt indgået en aftale om at sælge sin ejerandel på 65 procent i Alpart til det russiske selskab RusAl. Men Hydro har som medejer af Alpart forkøbsret, skriver Dagens Næringsliv.

Det har været en hård kamp om aluminiumsvirksomheden på Jamaica mellem den russiske aluminiumsgigant RusAl og Hydro. RusAl har tidligere prøvet af forhindre Hydro i at bruge forkøbsretten ved at bruge en amerikanske konkursdomstol. En amerikansk konkursdomstol gav i april Kaiser lov til at sælge sin andel i Alpart for oprindeligt 306,2 millioner dollars, ifølge Forbes.com. Hydro fik samtidigt 30 dage til at bestemme sig, om de ville gøre brug af sin forkøbsret, kan man læse i dagens udgave af Dagens Næringsliv.

Tidligere på dagen i går meddelte Forbes.com, at RusAl forhøjede sit bud med 10 millioner dollar til 316,2 millioner dollar. RusAl gav ingen forklaring på hvorfor de forhøjede deres bud, men så vidt Dagens Næringsliv erfarer kan det have været et forsøg på at lokke kreditorerne fra det konkurstruede Kaiser på banen for at få hjælp til at stoppe Hydros forkøbsret ved at signalere, at RusAl er interesseret i at betale mere for selskabet end Hydro.

Nu har Hydro brugt sin forkøbsret og samtidig aftalt at sælge samme ejerandel videre til Glencore på identiske vilkår.

- Som en del af aftalen med Glencore vil Alpart gå fra at være drevet af den største partner til at få en uafhængig ledelse, hvor begge partnere vil være aktivt repræsenteret. Dette vil bidrage til at styrke ledelsens fokus og den positive udvikling af driften af Alpart, skriver Hydro i en pressemeddelelse, fremgår det af Dagens Næringsliv.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078