Den samlede bruttofortjeneste faldt med ca. 35 mio. kr. til 80,2 mio. kr. hos Fiberline Composites i 2009/2010.
Samtidig blev det til et markant underskud før skat på 18,1 mio. kr. mod et plus i 2008/2009 på 9,2 mio. kr.
Det utilfredsstillende resultat skyldes dels en pludselig og betydelig tilbagegang i omsætningen og dels engangsudgifter til sammenlægning af to produktionsenheder
- På trods af en generel tilbagegang i det samlede marked har virksomheden styrket sin markedsposition på flere af sine markedssegmenter, og selskabets samlede ressourcer er tilpasset forventningerne til det fremtidige aktivitetsniveau, skriver Fiberline Composites i sit årsregnskab.
I 2010/2011 forventer man derfor et positivt resultat. Det skal blandt andet hjælpes på vej af nye produkter og nye markeder.