23948sdkhjf

Pro-Consult rykker i nyt domicil

Efter næsten 25 år i samme lokaler rykker den sjællandske virksomhed nu i nye rammer.

Pro-Consult har oplevet stor vækst over de seneste år, og det betyder pladsmangel i det daglige.

- Siden vi kom til Lejre i 1993, har Pro-Consult udviklet sig fra at være automationselektrikere, der kørte ud til kunderne til i dag også at reparere industri-elektronik på værkstedet samt salg af en lang række industrikomponenter, siger Otto Algreen, der er head of sales hos Pro-Consult.

- Vi oplever dagligt, at medarbejdere står og må vente på, at en anden flytter sig, så man kan komme forbi, og overskueligheden over hvad vi har liggende forsvinder også, når tingene på hylderne bliver for tæt pakket, hvilket også fører til tidsspilde. Vores adresse i Lejre, der tidligere har været en filial af Roskilde Sparekasse, er samtidig ikke hensigtsmæssig til at håndtere de større emner, som dagligt kommer ind og ud af døren og derefter op og ned af trapper, fortsætter han.

Derfor rykker Pro-Consult i starten af det nye år til 600 kvadratmeter store lokaler i Viby Sjælland. Dermed får virksomheden dobbelt så meget plads til rådighed som nu og desuden ekstra p-plader til kunder, medarbejdere og fragtmænd.

- Vi ser frem til få bedre plads til mange emner, så vi hurtigere kan finde, hvad vi skal bruge. For eksempel får vi nu et testrum til testopstillinger til blandt andet Fanuc, Yaskawa, Siemens og utallige andre fabrikater, fortæller Otto Algreen.

- Vi får også bygget endnu flere testopstillinger, som vi har savnet længe. Testopstillingerne er vigtige, da vi hurtigere kan reparere, når vi kan se, hvad udstyret fejler, og kunden har tryghed i, at det som vi har repareret er testet. Derudover får vi bedre faciliteter til afrensning og lakering af print samt et klimaskab til sluttest, fortsætter han.

Derudover fremhæver han muligheden for at lave et bedre flow igennem huset, så der bliver mindst mulig spildtid på opgaverne

- Samtidig har de nye lokaler en stor port, så vi lettere tage i mod større reparationer såsom 500 amperes frekvensomformere, ultralyssvejsere og større styrepulteudstyr, der normalt kan veje nogle hundrede kilo - også for disse dele bliver logistikken væsentligt forbedret, siger Otto Algreen.

Sidst men ikke mindst får Pro-Consult mulighed for at udbygge lageret med udgået elektronik som for eksempel Siemens S5 plc´er, B&R moduler og Electromatic.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109