- Vi mærker, at vores branche er i betydelig bedre form end for halvandet år tilbage. Og det er tydeligt at mærke, at vi er i et stigende marked. Væksten er dog ikke så voldsom, som den var for et halvt år siden, og det lader til, at aktiviteten er ved at finde sig et leje.
Sådan siger Steen Toft Borner, der er administrerende direktør hos Manner Metal, når han beskriver udviklingen i metalgrossistbranchen, hvor han har været direktør i fem år. Direktøren mærker også, at efterspørgslen har forplantet sig i Hvidovre-grossistens forretning.