23948sdkhjf

Kampfly kan blive 10 milliarder dyrere

10 milliarder kroner. Så meget mere kan de nye 27 F35 kampfly ifølge Jyllands-Posten komme til at koste i forhold til, hvad regeringen tidligere har oplyst overfor den danske befolkning. Det viser regeringens egne tal, og det burde regeringen have lagt frem for danskerne, mener økonomer.

På et pressemøde den 12. maj sidste år fastslog daværende forsvarsminister Peter Christensen (V), at den samlede pris for kampflyene fra den amerikanske våbengigant Lockheed Martin var 56,4 mia. kr. i flyenes 30-årige levetid.

Men nu viser det sig, at budskabet blev fremsat til trods for, at det allerede dengang fremgik af regeringens eget baggrundsmateriale, at prisen ville være 66,1 mia. kr., når prisstigninger på fx reservedele og højere lønninger medregnes.

Professor Bo Sandemann Rasmussen fra Økonomisk Institut på Aarhus Universitet:

- Man skulle have sagt: Vi ved godt, at det her kommer til at stige mere end inflationen, så det kommer til at ende med denne her noget højere pris, når alt er betalt, siger han til Jyllands-Posten.

De nye oplysninger bekymrer De Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov. Han kræver at få uddybet, hvad der er op og ned i sagen, før regeringspartiet kan godkende det endelige køb af flyene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109