23948sdkhjf

Randers Tandhjulsfabrik varmer op til det store brag

Elmia-messen er en kærkommen mulighed til at besøge de svenske kunder.

En stille start kan ikke ødelægge en god messe. Det synes i hvert fald at være holdningen hos Palle Martin, da Metal Supply mødte ham på Randers Tandhjulsfabriks stand på Elmia Subcontractor onsdag formiddag.

- Vi varmer op – der har været nogle stykker af dem, vi kender og et par enkelte nye, men indtil videre har vi ikke fået den der supergode henvendelse – men den har vi nok til gode, lyder det fra Palle Martin.

Sverige er efter Danmark det vigtigste marked for den østjyske tandhjulsproducent, og derfor er Elmia-messen et oplagt sted at vise sig frem.

- Vi sprang over sidste år, men vi plejer at være her, forklarer Palle Martin, der både bruger messen som et sted at finde nye kunder, men også til at pleje de gamle relationer.

- Messen er en del af en helhed. Det drejer sig om at lave noget forarbejde med de kunder, vi har, og det er også et forsøg på at skaffe nogle nye. Man må ikke se det her som en enkelt event. Der ligger en hel masse arbejde uden om det, siger han.

- Det er også en mulighed for at se nogle af de kunder, vi allerede har. Vi kan få en lejlighed til at møde dem her. Så vi er her for at styrke relationen og netværket med dem, men også for at få nogle konkrete ting vendt med dem, slutter Palle Martin.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141