23948sdkhjf

Industriens forventninger falder

Både forventninger til produktion og beskæftigelse er faldende hos de danske industrivirksomheder.
Industriens forventninger til de næste tre måneder er i november faldet i forhold til seneste måned. Den sammensatte konjunkturindikator er -3 mod 1 i oktober, når der ses bort fra sæsonudsving.

Til sammenligning var den sammensatte konjunkturindikator -34 i april sidste år og 8 i maj i år. Indikatoren er baseret på forventninger til produktionen de kommende tre måneder samt en vurdering af ordrebeholdning og færdigvarelagre.

Produktionen falder
Når man taler produktion, viser det sæsonkorrigerede tal et fald fra 13 i oktober til 2 i november, hvilket påvirker den sammensatte konjunkturindikator negativt. Også vurderingen af ordrebeholdningen er faldet; fra -7 ved månedens start til -12.

Derudover er vurderingen af færdigvarelagrene faldet fra 4 til 0. Dette påvirker dog indikaktoren positivt, idet tallet betyder, at industrien vurderer, at lagrene var mindre fyldte end måneden før.

Forventningerne til produktionen er faldet fra 16 i oktober til -9 i november, mens forventningerne til beskæftigelsen er faldet fra 4 til -5. Forventningerne til udviklingen i salgspriserne er til gengæld steget fra -2 i oktober til 3 i november.

Forskel på sektorer
Der er forskelle i forventningerne, når man ser på de forskellige sektorer. Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer) og mellemproduktindustri (fx råstoffer og kemiske produkter) er de sektorer, der har de mest negative forventninger til produktionen.

Mellemproduktindustri har de mest negative forventninger til beskæftigelsen. Fremstilling af varige forbrugsgoder (fx møbler) er den eneste sektor, der har positive forventninger til både produktion og beskæftigelse.
Sammensat konjunkturindikator for industri udarbejdet af Danmarks Statistik

Sammensat konjunkturindikator for industri udarbejdet af Danmarks Statistik

Kilde: Danmarks Statistik - http://www.dst.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11