23948sdkhjf

BM2 Industri udvider maskinparken

Den vestjyske underleverandør har anskaffet sig et nyt 5-akset horisontalt fræsecenter.

- Det har et arbejdsområde på 6,5 meter på X, 2,5 meter på Y, 700 på Z og 730 på W. Og så har vi muligheden for at montere et mikro-indekshoved, som gør den femakset, og vi kan stille den i alle mulige vinkler op til en tusindedels nøjagtighed, fortæller Jonas Christiansen fra BM2 Inidustri.

Den nye maskine skal supplere en ældre fræsemaskine.

- Vi har tidligere haft det problem, at vi kun har haft én fræser og har haft væsentligt mere drejekapacitet. De senere år har vi haft rigtig mange forespørgsler på fræsning, men grundet leveringstiden er der måske en del, der er faldet fra. Derudover har vi haft en del forespørgsler på femakset bearbejdning, som vi ikke kunne levere – før nu, forklarer Jonas Christiansen.

Han forventer derfor, at leveringstiderne på fræseopgaver får et ordentligt nøk nedad, og det samme på kombinerede fræse- og drejeopgaver.

- Derudover kan vi også begynde at tage nogle væsentligt tungere emner. Vi kan lægge op til 20 tons på vores rundbord på fræseren. På drejesiden kan vi tage op til 15-16 tons. Så det er en anden side af sagen, at vi nu også begynder at kunne fræse de samme store emner, som vi kan dreje, siger Jonas Christiansen.

Selve maskinen blev installeret i uge 44. Den er af mærket Fermat, og det er HJ Teknik, der har stået for fundament, spåntransportør og afskærmning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078