23948sdkhjf

Lille nedjustering fra HydraSpecma

Efterspørgslen stiger men det koster på bundlinjen hos hydraulikkoncernen.

HydraSpecma har i tredje kvartal 2017 øget omsætningen med 6 procent til 409 mio. kr.

- Det høje aktivitetsniveau hos OEM-kunderne og Industri- og eftermarkedskunderne er fastholdt på segmenterne større bygge- og anlægsmaskiner, materialehåndtering, minedrift, skovdrift og automobile (lastvogne og busser), mens segmenterne marine, forsvar og offshore fortsat mærker afmatningen i markedet. I vindsegmentet har der været afdæmpet aktivitet på de oversøiske markeder, mens aktiviteten på det europæiske marked har været som forventet, skriver HydraSpecma i sit kvartalsregnskab.

Resultat af primær drift (EBIT) for tredje kvartal endte på 18 mio. kr. mod 27 mio. kr. i samme periode sidste år. Resultat før skat faldt samtidig med 11,9 mio. kr. til 12,8 mio. kr.

- Resultat af primær drift har i tredje kvartal 2017 været negativt påvirket af et uventet højt aktivitetsniveau på visse produktområder, som specielt i Sverige har medført ekstra omkostninger for at opfylde kundernes efterspørgsel. Herudover har virksomheden afholdt planlagte omkostninger til strukturelle ændringer samt til opbygning af organisationen med henblik på at kunne realisere de fremtidige mål. Kvartalet har endvidere været påvirket af en mindre indtjening i de oversøiske enheder på grund af en fortsat afdæmpet aktivitet inden for marine- og vindsegmenterne, skriver HydraSpecma.

HydraSpecma forventer fortsat en omsætning i 2017 på 1,8 mia. kr. Til gengæld nedjusteres forventningen til årets resultat af primær drift til et EBIT i størrelsesordenen 100 mio. kr. mod tidligere forventet 100-120 mio. kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078