23948sdkhjf

Plaststøberi på nye hænder

Pioner-virksomhed får ny ejer. Den 72-årige direktør agter at drosle ned.

Der skal nye kræfter til i Meditec, der er specialiseret inden for sprøjte- og blæsestøbte emner i plast.

Pr. 1. november er virksomheden blevet overtaget af Kennet Filsø Madsen, der i løbet af de næste måneder vil sammensætte en ny ledelse og overtage styringen af virksomheden, oplyser Finn Louring, der indtil 1. november var administrerende direktør i Meditec.

- Kennet Filsø Madsen vil bidrage med ny udvikling til virksomheden. Men adressen, CVR-nummeret og medarbejder er de samme, siger Finn Louring.

Pioner med renrum
Finn Louring grundlagde virksomheden i 1976 som det første plaststøberi i Danmark med et renrum. Virksomheden har siden starten været underleverandør til hospital- og medicinalindustrien samt teknik- og elektronikindustrien.

Han fortsætter som midlertidig administrerende direktør, indtil den nye ledelse tager over, tilføjer han. 

Kennet Filsø Madsen har tidligere stået bag Sønderborg Værktøjsfabrik, som han i 2014 solgte til den amerikanske elektronikvirksomheden Flextronic. Han bor aktuelt i udlandet, men vender hjem inden for de næste måneder og påbegynder arbejdet i Meditec.

Medictec har produktion i Fredensborg og har 12 medarbejdere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.345