23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Eltronic køber op

Den østjyske ingeniørvirksomhed overtager automations- og IT-virksomheden PJD.

Eltronic og PJD er begge specialiserede inden for MES-systemer, automation og digitalisering af produktionsprocesser. Kombinationen af de to virksomheder giver endnu stærkere kompetencer og standardplatforme inden for industri 4.0 i produktionsvirksomheder.

- Sammenlægningen konsoliderer vores kompetencer og produkter indenfor automation og MES-platforme betydeligt. Vi glæder os til i Eltronic-sammenhæng at videreudvikle PJD’s stærke produkter og løsninger. Vores fælles fokus er at skabe de af fremtidens standardplatforme, som efterspørges inden for processtyring og digitalisering af fremstillingsprocesser i produktionsvirksomheder, siger Lars Jensen, CEO i Eltronic.

PJD fusioneres ind i Eltronic og kommer til at indgå som en afdeling under navnet Eltronic PJD. Den nye afdeling skal i samspil med resten af Eltronic tilbyde flere kompetencer og dække en større del af industriens behov.

Eltronic PJD beholder sine faciliteter i Aarup på Fyn og indgår i et tæt samarbejde med hovedkontoret i Hedensted.

PJD’s afgående direktør Kurt Christensen har haft et ønske om at kunne drosle ned i arbejdstid og -ansvar over de næste år.

- Jeg glæder mig over at overdrage PJD til Eltronic. Den nye konstellation giver et styrket fundament for en fortsat udvikling af automations- og IT-løsninger til industrien. Eltronic er en fremsynet virksomhed med fingeren på pulsen. Jeg er sikker på, at både kunder og medarbejdere i høj grad vil gavnes af sammenlægningen, siger Kurt Christensen fra PJD.

Eltronic Group har efter sammenlægningen knap 350 ingeniører og teknikere inden for udvikling og servicering af udstyr til vind-, marine- og produktionsindustrien.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.183