23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Grossister ser lyst på årets udgang

Forventningerne til årets fjerde kvartal er positive blandt landets engrosvirksomheder. Dog er tekniske leverandører til industrien mere positive end grossister i byggesektoren.

DI Handel, som organiserer 2.000 handelsvirksomheder og agenturer, har netop fremlagt resultatet af en ny konjunkturmåling, som organisationen har foretaget blandt landets grossister.

Her svarer 48 %, at de forventer fremgang i salget i fjerde kvartal, mens 21 % forudser et fald.

Ved en tilsvarende måling forud for årets første kvartal spåede 37 % fremgang og 32 % tilbagegang, så samlet set har engroshandlen skruet lidt op for optimismen.

Hårdt 2009 gør virksomhederne forsigtige

Undersøgelsen indikerer, at optimismen er størst i de brancher, der har oplevet en større efterspørgsel til ikke mindst den eksporterende industri. Der er primært tale om de tekniske grossister, som generelt har oplevet medvind siden sommeren 2010:

- Vi fornemmer imidlertid, at mange stadig er afventende. Der hersker stor tvivl om, hvorvidt væksten i industrien vil vare ved i 2011. Inden for træ- og byggevareområdet er væksten stort set udeblevet som følge af det stillestående private byggeri, siger direktør i DI Handel, Lars William Wesch.

Han henviser til, at handelsvirksomhederne vælger en forsigtig kurs trods fremgang i omsætningen i 2010. Det skyldes et meget hårdt 2009, hvor mange brancher oplevede nedgang i omsætningen på mellem 20 og 40 % – med rationaliseringer og afskedigelser til følge.

Ifølge målingen er det således kun 11 % af grossisterne, der forventer at øge medarbejderstaben i fjerde kvartal, mens næsten 40 % forventer færre ansatte og 25 % påregner afskedigelser.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109