23948sdkhjf

Fynsk brunsviger til hjemvendt industritekniker

Den talentfulde industritekniker René Kling Hansen er nu tilbage fra WorldSkills på fynsk grund igen, og det blev tirsdag fejret med fynsk brunsviger på Syddansk Erhvervsskole, hvor han bliver udlært EUX-elev i år.
Den talentfulde industritekniker René Kling Hansen er nu på fynsk grund igen efter WorldSkills i Abu Dhabi. Han er i gang med sit sidste skoleophold på Syddansk Erhevrvsskole, før han bliver udlært som EUX-elev midt i december 2017.  
René endte på en 13. plads med 690 point og slog både sine norske og svenske konkurrenter. 
Vejen til verdensklasse
René svarer ikke entydigt på spørgsmålet om, hvad der skal til for at blive en god industritekniker i verdensklasse. På sin ydmyge jyske facon nævner han, at flere forhold skal gå op i en højere enhed.
- En god læreplads, eleven selv og skolen skal bidrage til, at eleven holder gejsten og bliver udfordret undervejs. Min læreplads Valmont SM i Rødekro har givet mig meget frihed i hele min læretid. Jeg har haft fri adgang til maskiner i hverdagen. Jeg har både haft en manuel og en CNC-maskine for mig selv. Derudover har jeg selvfølgelig lagt mange interessetimer i faget, forklarer René.
- Konkurrencen har helt sikkert givet mig en hel del livserfaring, og ikke mindst har det været sjovt at se, hvordan de andre lande arbejdede under konkurrencen. Hele turen kulminerer i et super minde, som jeg kan tage med mig videre i livet, slår René fast, da han reflekterer over konkurrencen.
Skole bakker op
Opbakningen fra Syddansk Erhvervsskole er ikke til at tage fejl af. Skolens øverste ledelse er pavestolte over Renés præstation og var også med til den fynske fejring med brunsviger:
- Jeg har virkelig respekt for unge dedikerede talenter som René Kling Hansen. Han fortjener et kæmpe skulderklap for hans enorme indsats. Rollemodeller som René gør danske faglærte til medarbejdere i verdensklasse med hans enorme arbejdsdisciplin og evne til at fokusere, når det virkelig gælder. Alle disse egenskaber er altafgørende på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse hos os, siger vicedirektør Anne Gammelby Lybecker.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094