23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny partner manager hos Palcut

Holstebro-virksomheden har ansat Ola Tykesson som partner manager.

Ola Tykesson, 57 år, er ansat i en nyoprettet stilling som partner manager hos Palcut i Borbjerg ved Holstebro. Han får ansvaret for at udvikle Palcuts eksisterende forhandlernetværk samt opbygge forhandlernetværket i specielt Øst- og Sydeuropa, men også i Asien, blandt andet gennem en styrkelse af salgssupport, uddannelse og træning samt service.

Baggrunden er Palcuts stigende afsætning af løsninger til automatiske palleteringsanlæg på det europæiske marked. På årets Interpack-udstilling viste udenlandske forhandlere med mere end 50 forespørgsler stor interesse for at distribuere Palcuts produkter.

- Målet er at skabe vækst via forhandlere. Vi skal være en attraktiv forretningspartner, hvor vi sammen skræddersyr løsninger af værdi for kunden. Ola Tykesson har en stærk international baggrund fra en markedsleder, og har stor erfaring med at opbygge forhandlernet. Det passer perfekt ind i vores strategi, siger Rudi Pedersen, administrerende direktør i Palcut.

Ola Tykesson kommer fra Lego, hvor han gennem 28 år globalt har arbejdet med distributionsudvikling. Senest har han som country manager haft ansvaret for det indiske subkontinent, herunder Indien, Pakistan, Bangladesh, Nepal, Sri Lanka og Maldiverne. Ola Tykesson er uddannet cand.merc. fra Aarhus Universitet (tidl. Handelshøjskolen i Aarhus).

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063