23948sdkhjf

Vestas-nedskæringer rammer hovedkvarteret

Vestas har valgt at lukke stabsfunktionen ”Vestas Excellence”, der har haft som opgave at sikre kvaliteten og kontrollere underleverandører i koncernens globaliseringsproces.
Lukningen af Vestas Excellence er en del af den omfattende rationaliseringspakke, som Vestas offentliggjorde med seneste kvartalsregnskab. Det skriver Børsen.

I alt skal der skæres 568 stillinger i den centrale organisation, og 70 af disse er nu fundet i Vestas Excellence. Blandt medarbejderne kommer lukningen dog som en stor overraskelse.

Opgaven er løst
- Det må være et udtryk for et akut behov for at reducere omkostningerne, men det virker desperat. Mange medarbejdere fra afdelingen vil være guld værd at få fat i for konkurrenterne, hvis de ikke er låst af konkurrenceklausuler, udtaler en kilde hos Vestas til Børsen.

Hos Vestas bekræfter pressechef Michael Holm lukningen, men forklarer at afdelingens opgave er løst i og med, at Vestas i dag har godt styr på koncernens globale udvikling.

Samtidig med lukningen af Vestas Excellence forlyder det, at der vil komme flere lignende nedskæringer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156