23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dødsulykke udløser nye procedurer

Gladsaxe Klip & Buk blev ramt af en dødsulykke ved panelbukker. Polsk ansat arbejdede bag sikkerhedsgitteret. Ulykken udløser nye procedurer i virksomheden.

En dødsulykke hos Gladsaxe Klip & Buk i Herlev nord for København fører nu til skærpede procedurer ved alle underleverandørens maskiner.

Det fortæller Claus Jacobsen, som er direktør for virksomheden. Han er stadig berørt af dødsulykken, der den 10. oktober kostede en polsk ansat livet.

Den omkomne arbejdede sammen med sin polske makker på en helt ny og afskærmet panelbukker, som er udstyret med lysgitter og kom til Gladsaxe Klip & Buk for få måneder siden.

- På panelbukkeren kan det være nødvendigt at skulle ind til maskinen og løsne emnerne en smule, når der er mange buk. Så aftaler de to tilsyneladende, at den ene skal blive derinde, mens gitteret er lukket, og den anden sætter maskinen i gang. Den ulovlige fremgangsmåde har de så aftalt en procedure og kommunikation omkring, og det er gået galt, siger Claus Jacobsen, som ikke ved, hvorfor de to polske medarbejdere brød reglerne.

De to polakker var ansat på overenskomst og havde været to måneder i Gladsaxe Klip & Buk, da ulykken skete. De betegnes af direktøren som yderst kompetente.

- Selvfølgelig er vi som virksomhed ansvarlige for vores maskiner og brugen af dem, ingen tvivl om det, men det er svært at gardere sig mod, at de enkelte medarbejdere er kreative omkring sikkerheden, siger direktøren, som nu skruer op for sikkerhedsniveauet i Gladsaxe Klip & Buk.

- Vi skal have lavet en mere klar procedure og manual for hver maskine, og der skal fremover være et maskinkort på det sprog, som den pågældende operatør taler, siger direktøren.

Udløste strakspåbud
Selve ulykken udløste et strakspåbud til Gladsaxe Klip & Buk fra Arbejdstilsynet.

- Arbejdstilsynet har afgivet et strakspåbud om at sikre forsvarlig anvendelse af svingbukkemaskinen, og derudover ligger sagen nu til juridisk vurdering her i Arbejdstilsynet, siger Charlotte Hougaard Juhl, tilsynschef i Tilsynscenter Øst, til Jern & Maskinindustrien om dødsulykken.

Selve forløbet har været hårdt for samtlige 27 ansatte i Gladsaxe Klip & Buk.

- Det her er forfærdeligt for os, for vi har aldrig oplevet noget lignende, og der har været tilbudt psykologhjælp til alle medarbejdere, siger Claus Jacobsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web02