23948sdkhjf

Ny italiener skal øge Matech’s salg

Cordatto Internationals nye EVA-teknologi skal gøre livet lettere for landets pladebukkere og øge salget hos Matech.
Cordatto International har været en del af Matech’s sortiment siden 2009, og Fredericia-virksomheden har store forhåbninger til den nye EVA-maskine.

- Med den store håndteringsfrihed af bukkeværktøjerne og bevægelsesfrihed af pladeemnerne kan der fremstilles emner, hvor tekniske og geometriske egenskaber overstiger det, som konventionelle bukkemaskiner kan fremstille, skriver Matech i en pressemeddelelse.

Velegnet til prototyper
Den sydjyske maskinforhandler har først og fremmest kunder, der producerer prototyper, alfa serier og mindre seriestørrelser, i kikkerten til den nye maskine, men generelt håber man at kunne afsætte den til alle virksomheder, der har en panelbukker eller flere kantpresser.

- De store værktøjsdimensioner, det begrænsede antal værktøjer samt det eksklusive blokeringssystem gør det muligt at bearbejde plader, uden der opstår bearbejdningsspor selv på meget sarte materialer (rustfrit stål, plast belagte plader, lakerede plader, aluminium mm.). Takket være det automatiske værktøjsvekslersystem og det patenterede integrerede hjørnebukke-display, kræver produktionsskift kun begrænset tid med det første emne perfekt fremstillet, skriver Matech.

Virksomheden forventer at kunne afsætte to-tre maskiner om året på det danske marked, når investeringslysten atter vender tilbage. Hidtil har man ikke solgt nogen i Danmark, men der er dog sendt en del tilbud ud.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157