23948sdkhjf

Østjysk ingeniørvirksomhed satser på norsk eventyr

Randers-virksomheden Poul Tarp A/S har indgået et nyt, norsk samarbejde.

Poul Tarp A/S producerer mobilt veje- og registreringsudstyr til skraldebiler, og virksomheden har nu indgået et samarbejde med norske Scaleit om salg af de danske produkter i Norge. Det skriver Randers Amtsavis.

Direktør Poul Tarp forventer, at salget i Norge på den baggrund vil stige med 20-30 procent.

- Vi sælger og markedsfører normalt selv udstyret i Norge og har været på markedet i de sidste 20 år. Nu har vi fået en forhandler, som selvstændigt skal varetage salget af vores produkter, siger Poul Tarp til Randers Amtsavis.

Han har samtidig planer om på et senere tidspunkt at oprette en lokal servicestation i Norge.

Originalartikel: https://amtsavisen.dk/Randers-Erhverv/Norsk-erhvervseventyr-kan-give-lokale-arbejdspladser/artikel/361122

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078