Kompositlag håndteres af robotter
Hvordan styrkes samarbejdet mellem den tekniske forskning og industrien i takt med at industrien digitaliseres og bevæger sig mod industri 4.0? Det spørgsmål var udgangspunktet for High Tech Summit på DTU i september.
Over to dage mødtes i alt 3.700 gæster fra 700 forskellige virksomheder, 250 forskere fra Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitet og 500 studerende for at komme nærmere løsninger på netop den udfordring.
Hos Terma er de tre universiteter i gang med at udvikle en automatiseret robotløsning til at lægge kulfiber fra 2D-plader til 3D-støbninger, som skal bruges til at lave haleror på Lockheed Martins F-35. Projektet går under titlen Flexdraper og er et et bredt samarbejde igennem udviklingsnetværket MADE.
Projektet er finansieret med 15 millioner kroner fra Innovationsfonden. Desuden har der været funding fra Carl F og Lockheed Martin. I samarbejdet indgår også Netherlands Aerospace Centre, NLR.
80 bløde gribere
Løsningen består af en stor robot der er påført ikke mindre end 80 bløde gribere.
- Vi skal ikke bare automatisere opgaven men gøre det fleksibelt og billigt, blandt andet ved at robotten kan programmere sine opgaver selv med hjælp af machine learning, så omstillingerne er hurtige og effektive, siger Asim Ikram, senior engineer hos Terma Aerostructures A/S på High Tech Summit.
Fordi kompositmaterialet skal bruges til haleroret på de nye F-35-kampfly er kravene til kvalitet og dokumentation enormt høje.
- Det er ikke altid lige hurtigt, nemt og problemfrit at samarbejde med tre forskellige universiteter om at udvikle en ny robotløsning. Derfor er det vigtigt, at alle parter er enige om, hvordan vi håndterer dokumentationsarbejdet. Det tager nogen gange længere tid end selve de tekniske udfordringer. Men det er vigtigt at sige, at det er enormt givende for os at være en del af projektet. Vi kalder det playdays, når DTU, SDU og AAU kommer på besøg hos os i Grenaa, siger Asim Ikram.
Et arsenal af sugekopper
Den største udfordring ved pålægningen af kulfiber er at undgå luftbobler og derfor foregår meget af arbejdet i dag manuelt.
- Selv for mennesker er dette en vanskelig proces. Robotten har den fordel, at den ikke kun har to hænder. I stedet ønsker vi at fremstille en robot med et todimensionelt arsenal af sugekopper. Disse skal kunne dreje og justere sig, så de passer til en hvilken som helst struktur, som måtten skal placeres på, forklarer Henrik Gordon Petersen, professor ved Mærsk Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet.
Selvom projektet med et budget på 17,2 millioner kroner består af mange aktører, skal den endelige løsning hos Terma Aerostructures være en god forretning.
- I Terma arbejder vi med en tilbagebetalingstid på omkring to år, så der skal være en skarp business case i projektet.
Flexdraper-projektet kører tre og et halvt år, og man er i nu omkring et år inden i projektfasen. Målet er andre brancher, der bruger kompositmaterialer, på sigt også kan få glæde at de nye automationsteknologier, eksempelvis vindmøllebranchen og bilindustrien.
