23948sdkhjf

Arbejdspladser bevares trods outsourcing

En undersøgelse foretaget i Vejle Amt viser, at virksomheder med 90 pct. arbejdspladser inden for metal er i fuld gang med at omstille og udvikle sig trods tendenserne for outsourcing.
Jern- og metalindustrien i Vejle Amt er ikke ved at blive afviklet, men er i stedet i fuld gang med at omstille og udvikle sig. I hvert fald er metalvirksomheder med tilsammen 90 pct. af den nuværende arbejdskraft i fuld gang med at udvikle nye kompetencer. Sådan lyder i korthed hovedkonklusionen i en undersøgelse af knap 400 metalvirksomheder i Vejle Amt foretaget i et samarbejde imellem Vejle Amt og det regionale arbejdsmarkedsråd med økonomisk støtte fra EU, skriver ErhvervsBladet i dag.

I Vejle Amt findes omkring 20.000 arbejdspladser i jern- og metalvirksomheder, så det har været vigtigt at få undersøgt fremtidsmulighederne for denne branche med de stadigt mere truende udsigter til outsourcing af arbejdspladser inden for jern og metal til lavtlønslande, kan man læse i dagens udgave af ErhvervsBladet.

Rapporten sendes ud til alle parter, virksomheder, myndigheder, arbejdsmarkedets parter og undervisningsinstitutioner i amtet, med henblik på at nå en fælles erkendelse af, hvad problemerne og dermed udfordringerne er, og efterfølgende sætte en række fælles initiativer i gang.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062