23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Karosserifabrik rammer fjerde generation

Direktørskifte holder 104 år gamle Vandborg Karosserifabrik i familien gennem fire generationer

Med direktørskiftet fra Søren Nielsen til Michael Gade Nielsen rammer Vandborg Karosserifabrik deres fjerde generationsskifte i virksomhedens 104 år lange historie. Det skriver Lemvig Folkeblad.

- Det er de ansattes positive indstilling, der gør, at vi kan tage store ordrer ind og fuldføre dem på den tid, vi skal. For eksempel modtog vi 17 køretøjer 1. december, som skulle være klar 18. december. Ingen troede, vi kunne nå det, men det gjorde vi takket være vore medarbejdere, som virkelig gav den en skalle. Og det er den indstilling, der er, siger forhenværende direktør Søren Nielsen til bladet.

Han bliver fortsat to år i firmaet. Derfor vil skiftet ikke have den store betydning, lyder det fra den nyslåede direktør.

- Der vil som sådan ikke ske de store forandringer i virksomheden, fordi jeg nu tager over. Vi vil fortsætte den linje, vi har kørt hidtil, siger Michael Gade Nielsen til Lemvig Folkeblad.

Søren Nielsen bliver også i virksomhedens bestyrelse. Vandborg Karosserifabrik har 48 ansatte.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|