23948sdkhjf

Tajco Group scorer ordre hos GM

Grindsted-virksomheden skal levere rørhaler til fire af GM’s bilmodeller.
Ordren er blevet forhandlet på plads gennem de sidste to år, og paradoksalt nok skete det midt i finanskrisen, som var ved at koste den amerikanske bilkoncern livet.

- Det var ret ”spooky”. Og de kunne heller ikke love os noget, men de kunne fortælle os, hvad de havde af problemer med kvaliteten fra deres eksisterende leverandører. Og vi havde en god økonomi, så vi mente, at det var nu, vi skulle satse. Derfor ansatte vi en sælger til US-markedet, som har arbejdet intensivt med sagen lige siden, forklarer direktør Rolf Ebbesen til Børsen.

Starter med fire modeller
Ordren indebærer, at Tajco Group skal levere rørhaler til fire af GM’s mindre modeller; blandt andet Cadillac XTS og Chevrolet Camaro, over de kommende seks år – i alt ½ mio. rørhaler årligt.

Ordren har en årlig værdi af 50 mio. kr. for Tajco Group, hvilket svarer til ca. 20 % af virksomhedens omsætning. Rolf Ebbesen håber dog, at det kan blive starten på endnu større ordrer til GM.

Tajco Group producerer i dag sine rørhaler i Kina, men har stadig hovedkvarter i Grindsted. Udover GM leverer virksomheden blandt andet til BMW, Mercedes og VW-koncernen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109