23948sdkhjf

Fremtidens rengøringsrobotter skal udvikles i Danmark

Blue Ocean Robotics og Nilfisk indleder partnerskab

Blue Ocean Robotics og Nilfisk indgår strategisk samarbejde om udvikling af intelligente rengøringsmaskiner og robotter.

For Nilfisk skal samarbejdet hjælpe med at nå målsætningen om, at op mod 10 procent af omsætningen skal komme fra selvkørende maskiner –robotics – inden for fem til syv år.

Introducerer teknologiplatform i større sammenhæng
De to virksomheder vil re-designe udvalgte Nilfisk-produkter i tæt samarbejde med kunder i industrien.

Processen er en tilgang for den fynsk baserede robotvirksomhed, der har bygget sin forretning op omkring såkaldt ”disruptive innovation”. Det sker blandt andet gennem en række integrerede teknologiplatforme (TP-X) og en fast partnerskabsmodel, (RoBi-X), hvor Blue Ocean Robotics tager sig af centrale dele af udvikling og teknologi, mens partnervirksomhederne har mere fokus på salg, service og produktion.

- Dette strategiske samarbejde med Nilfisk giver Blue Ocean Robotics den fremdrift, der skal til for at introducere virksomhedens teknologiplatforme, TP-X, i en større sammenhæng end hidtil. Der er ingen tvivl om, at begge virksomheder bevæger sig i en meget spændende retning, og det vil partnerskabet understøtte, siger bestyrelsesformand i Blue Ocean Robotics, Jørn Tolstrup Rohde.

Element i en eksisterende proces
Samarbejdet, der supplerer en række øvrige initiativer, Nilfisk har igangsat, er ambitiøst og skal føre til en robot-transformation af udvalgte rengøringsmaskiner i løbet af de kommende år.

Hans Henrik Lund, administrerende direktør for Nilfisk siger, at virksomheden allerede er godt i gang med den teknologiske transformation:

- Vi har en klar strategi om at udvikle vores produktportefølje i partnerskab med højt specialiserede teknologivirksomheder, der er de bedste indenfor deres felt. Det har vi allerede gode erfaringer med, og vi ser frem til nu også at påbegynde samarbejdet med Blue Ocean Robotics, der komplementerer vores øvrige partnerskaber særdeles godt. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111