Der er godt gang i hjulene i hos producenten af industrielle kedler og varmevekslere. Efterspørgslen overstiger kapaciteten, men alligevel har firmaets ejer - holdingfirmaet Dana Industries ApS i Allerød - med en solid likviditet satset på at finde en komplementær virksomhed med eget produktprogram frem for blot at udvide produktionen.
Men det er ikke let at finde virksomheder at overtage. Faktisk har producenten i over to år ledt efter en virksomhed.
Reelt er det først, når firmaer sætter deres virksomhed til salg igennem en virksomhedsmægler eller det går konkurs, at man kan komme i dialog med det omkring overtagelse, hævder AB&CO's direktør.
- Det er vort indtryk, at ejerkredsen i mange firmaer er i seriøse overvejelser omkring at afhænde firmaerne langt tid før, de faktisk gør noget ved det. De vil ofte meget gerne i en uforpligtende dialog og undersøge mulighederne – før det er for sent, siger AB&CO’s og Dana’s direktør Arvid Blom.
- Når vi fx ser de mange firmaer, der drejer nøglen om – ærgrer vi os lidt over ikke at have været på banen tidligere i det kedelige forløb, og måske kunne have reddet firmaet og medarbejdere med vores gode position på markedet, tilføjer han.