23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelser og direktioner - del 2

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge.

K.N. Smede- og Beholderfabrik A/S
Kasper Nellemann Nielsen er ny bestyrelsesformand for K.N. Smede- og Beholderfabrik A/S, mens nu tidligere formand Kurt Leo Nellemann Nielsen fortsætter i bestyrelsen (kilde: CVR).

K.N. Smede- og Beholderfabrik A/S er specialiseret i produktion af olietanke, rustfri tanke, varmtvandsbeholdere, solvarmebeholdere, bufferbeholdere og akkumuleringstanke.

Karlslunde Metalsliberi A/S
Kent Jacobsen er indtrådt i bestyrelsen for Karlslunde Metalsliberi A/S, mens bestyrelsesformand Jørn Martin Brink er trådt ud (kilde: CVR).

Karlslunde Metalsliberi A/S er et af Danmarks største metalsliberier.

Lunderskov Stålindustri A/S
Jeppe Opstrup er trådt ind i bestyrelsen for Lunderskov Stålindustri A/S, mens Kurt Jepsen er trådt ud (kilde: CVR).

Lunderskov Stålindustri A/S er leverandør af komponenter til procesindustrien.

Mermaid Marine Design A/S
Finn Ole Galatius har forladt direktion og bestyrelse for Mermaid Marine Design A/S. Begge steder er Rasmus Peter Pfeiffer trådt ind (kilde: CVR).

Mermaid Marine Design A/S udvikler og designer fartøjer til effektivisering af olie- og gasudvinding inden for offshore.

Mopuflex A/S
Finn Ole Galatius har forladt både direktion og bestyrelse for Mopuflex A/S, hvor han var administrerende direktør. Ny administrerende direktør er Valeriy Titlin, mens Michael Ray Racca og Else Hanne Groth er indtrådt i bestyrelsen som henholdsvis formand og næstformand (kilde: CVR).

Mopuflex A/S designer og udvikler platforme til effektivisering af olie- og gasudvinding inden for offshore.

Nissens A/S
Niels Jacobsen er ny bestyrelsesformand for Nissens A/S, K. Nissen International A/S og AX V Nissens ApS, mens Lars Cordt er ny næstformand i samme bestyrelser. Povl Christian Lütken Frigast og Søren Klarskov Viby er trådt ind som medlemmer i alle tre selskaber, mens Alan Nissen har tilsluttet sig de to sidstnævnte. Asbjørn Mosgaard Hyldgaard har forladt alle tre selskaber, mens Peter Nyegaard har forladt sidstnævnte (kilde: CVR).

Nissens A/S er leverandør af køling inden for vedvarende energi og industrielle applikationer.

Nomitec A/S
Else Marie Dahlgaard Sørensen, Torbjörn Erik Bäck og Per Håkan Carlsson er trådt ind i bestyrelsen for Nomitec A/S. Sidstnævnte er trådt ind som formand, mens nu tidligere formand Frank Hansen, Søren Christensen og Henning Jensen er trådt ud (kilde: CVR).

Nomitec A/S udvikler og fremstiller kundespecifikke filterprodukter til procesfiltrering.

Odin Maskinfabrik A/S
Anders Delcomyn Larsen er trådt ind i bestyrelsen hos Odin Maskinfabrik A/S (kilde: CVR).

Odin Maskinfabrik A/S arbejder med konstruktion og fremstilling af specialmaskiner samt underleverandørarbejde.

Parker Hannifin Danmark ApS
Lone Bidstrup Tikkanen har forladt både direktion og bestyrelse for Parker Hannifin Danmark ApS. Petra Martina Charlotta Rumpunen er indtrådt i direktionen, mens Axel Petersen har sluttet til bestyrelsen (kilde: CVR).

Parker Hannifin er verdens førende udbydere inden for motion & control-teknologier og –systemer.

Processbio A/S
Dan Højgaard Jensen har erstattet Lars Buhl i bestyrelsen for Processbio A/S (kilde: CVR).

Processbio A/S leverer og installerer materialehåndteringssystemer og pre-proces-systemer til biomasse.

SI-Lak Svendborg A/S
Jimmy Storm er blevet udnævnt som bestyrelsesformand for SI-Lak Svendborg A/S. Mette Thomsen er i indtrådt i direktionen for SI-Lak Svendborg Holding ApS (kilde: CVR).

SI-Lak har specialiseret sig i lakering af alle former for metaldele til industrien.

Sidis Engineering ApS
Jørgen Gylling Poulsen er trådt ud af bestyrelsen for Sidis Engineering ApS (kilde: CVR).

Sids Engineering ApS udvikler robotter til græspleje.

Siemens Aktieselskab
Jukka Pekka Pertola er trådt ind i bestyrelsen for Siemens Aktieselskab (kilde: CVR).

Siemens Aktieselskab er en af Danmarks største teknologikoncerner.

Steeltec A/S
Freddy Andersen og Ulric Kirk Boesen har forladt bestyrelsen for Steeltec A/S (kilde: CVR).

Steeltec A/S er specialister i blankstål, men tilbyder også valset og smedet stål i mange kvaliteter og dimensioner.

Svend Hoyer A/S
Henrik Petersen er udtrådt af direktionen for Svend Hoyer A/S, Svend Hoyer Holding A/S samt Hoyer Group A/S (kilde: CVR).

Svend Hoyer A/S er leverandør af elektromotorer og transmissionsprodukter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066