23948sdkhjf

- Vi skal være stolte af de faglærte

Hvis flere unge skal være faglærte, skal de lære, at teknik er spændende, vurderer direktør for Syddansk Erhvervsskole.

Syddansk Erhvervsskole er en af de skoler i landet, der arbejder på at få produceret flere faglærte ud til industrien.

- Formelt set er det ikke vores ansvar at tiltrække tilstrækkeligt mange unge til uddannelserne, men vi gør, hvad vi kan for at trække dem til, siger Lars Bregnehøj, direktør for Syddansk Erhvervsskole, der har skoler i Odense og Vejle.

Talte på Fuld Skrue
Lars Bregnehøj talte ved netværket Fuld Skrues arrangement i Lindø Industripark. Kun godt 18 procent af en ungdomsårgang vælger i dag erhvervsuddannelserne.

- Vi skal kommunikere til de unge, at de kan blive en del af noget spændende, sådan som robotindustrien på Fyn har haft held med. Vi prøver med de begrænsede midler, vi har. Det er væsentligt, at skoler, erhvervsliv og kommuner samarbejder om det, og der er nogle løsninger, som vi kan se spæde tegn til bliver gennemført, siger han.

- Jeg vil fremhæve Hedensted Kommune, som er en af de kommuner, som med stolthed siger, at de er en industrikommune. De har en høj andel af unge, som vælger erhvervsuddannelserne. Det samme har Billund Kommune. Det er den slags kommuner, som de andre kan lære noget af. Generelt savner vi nogle politikere, der går foran og opfordrer de unge til at tage en erhvervsuddannelse.

- Vækstrådet har sagt, at der kommer til at mangle 25.000 faglærte i virksomhederne. Skal det lykkes, så skal hver tredje unge vælge en erhvervsuddannelse. Det er en udfordring, siger han.

Små positive tegn
Lars Bregnehøj ser små tegn på, at det kan lade sig gøre, at få flere unge interesseret i de tekniske erhvervsuddannelserne. Syddansk Erhvervsskole har blandt andet lige startet en ny automatiktekniker-uddannelse i Odense.

- Om et år vil vi have mellem 40 og 60 unge, der er i gang med en læreplads. De fleste vil være afsat til robotvirksomhederne. Så det virker, hvis vi gør noget aktivt, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079