23948sdkhjf

Kritik af politiet efter millionindbrud

Metalvirksomheder på Lolland-Falster mener ikke, at politiet gør nok for at opklare indbrud.

1. august havde underleverandøren RM Fintech ubudne gæster, som slap afsted med værktøjer og metaller for mere end 1 mio. kr. Tidligere har også nabovirksomheden Hardi International været udsat for milliontyveri. De to virksomheder kunne dog godt ønske sig en større indsats fra politiets side for at opklarer sagerne, skriver Lolland-Falsters Folketidende.

- Vi har ikke hørt meget fra politiet. Der blev optaget rapport - og siden stilhed. Det ville være rart, hvis man fik noget opfølgning. Det er jo efter vores opfattelse et ganske stort tyveri. Det er ikke bare nogle knægte, der har været indenfor. Der er stjålet så meget, at man formodentlig har måttet køre ad flere omgange for at få tyvekosterne transporteret væk, siger Tomas Rud Christensen, direktør hos RM Fintech til avisen.

Hos politiet fortæller politikommissær Bo von Würden, at der ikke har været mange spor at gå efter i de to sager.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094