23948sdkhjf

Kunder på skolebænken på emballageuniversitet

Emballagevirksomhed havde inviteret kunderne indenfor til et par dage med læring inden for emballage, displays og POS.

DS Smith åbnede dørene for deres kunder, hvor det gennemgående tema for dagen var læring i et universitetsmiljø: DS Smiths specialister var undervisere, og de besøgende kunder var elever.

Samtidig kunne de præsentere det sidste nye skud på stammen fra virksomheden i Grenaa en såkaldt DISCS-demomaskine. DISCS er en ny udviklingsstandard for e-handelsemballage, som DS Smith introducerer til markedet i disse år.

Fra producent til slutbruger
Demomaskinen simulerer emballagens vej fra producent til slutbruger – også kendt som ”The Final Mile”. Ifølge DS Smith stiller e-handel store krav til emballagen, da en e-handelsemballage kan blive udsat for op til 50 håndteringer, inden den når frem til slutbrugeren.

Undervejs bliver den udsat for fald, stød, tryk, transport mm., som er meget anderledes, end hvad en emballage i detailhandlen eller industrien bliver udsat for.

DS Smith havde udnyttet muligheden for at vise, hvor langt virksomheden er inden for emballageløsninger til e-handel, som er en af fremtidens store vækstområder inden for emballage.

På dagene kunne de besøgende opleve tre eksterne forelæsere, Christine Feldthaus, Jacob Riisgaard fra Coolshop og Jesper Clement fra Copenhagen Business School.  Mellem de tre eksterne forelæsninger stod DS Smiths specialister klar med små klasseundervisningsseancer a’ 20 min. varighed, hvor kunderne kunne blive klogere på områder som detailhandel, e-handel, printteknikker, bæredygtighed, logistik og meget mere.

Marketing & Impact Centre Manager, Mette Herrefoss, der havde ansvaret for arrangementet er fuldtud tilfreds med de to dage.

- Det har været et par fantastiske dage, som har gjort vores kunder klogere på de mange facetter inden for emballage og displays, og vi har fået mulighed for at vise, hvad vi kan, siger hun.

Arrangementet, som blev afholdt onsdag d. 6. september i Taastrup og tirsdag d. 12. september i Vejle, blev besøgt af ca. 250 kunder i alt over de to dage. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.469