23948sdkhjf

Stålkommentar: Gode tider med fortsat hård konkurrence

Efterspørgslen er på et generelt højt niveau. Legeringstillæggets fald siden april 2017 nåede i september et vendepunkt. Forventningerne til resten af året er derfor positive.

Markedet:

Stærk efterspørgsel og stigende priser

• Overordnet udtrykkes der forventning om en fortsat stærk efterspørgsel året ud, da virksomhederne melder om fyldte ordrebøger, og generelt er BNP-prognoserne for de europæiske lande positive. Barrierer som for eksempel højere renter forekommer ikke specielt sandsynlige. På trods af øget inflation gennem det seneste år fastholder Den Europæiske Centralbank sin nulrentepolitik, i hvert fald indtil videre. Andre hindringer som for eksempel Brexit eller Trump synes at forskydes og vil nok snarere ramme os i 2018.

• Grundlæggende kan efterspørgslen fra slutbrugerne af rustfri stål fortsat betegnes som sund. Alligevel har den lavere aktivitet henover sommerferieperioden som sædvanligt påvirket efterspørgslen i tredje kvartal 2017, og leverancerne fra de europæiske stålværker falder, mens der fortsat vil være relativt stabile leverancer i USA.

• Selvom FeCr-priserne faldt betragteligt, medførte de stigende Ni-priser en mindre justering af legeringstillægget, som forventes at stige yderligere. Den rustfri stålbranche kan derfor med god grund forvente at opnå højere priser.

Legeringstillæg:

• Legeringstillæggets fald siden april 2017 nåede i september et vendepunkt.

• Outokumpu fastlagde tillægget for kvalitet 304 (1.4301) til 1.109 euro/ton i september 2017 mod 1.105 euro/ton i august 2017. Tillægget for kvalitet 316 (1.4401) blev fastlagt til 1.597 euro/ton i september 2017 mod 1.556 euro/ton i august 2017.

Byggeri og anlæg:

• Eurostat melder om øget fremdrift inden for anlægsproduktion i juni 2017. Ifølge de første estimater er der en fremgang på 3,4 procent for eurozonen og 3,6 procent for EU28 (juni 2017) sammenlignet med juni 2016. Fremgangen i eurozonen skyldes hovedsageligt en stigning i anlægsarbejder på 3,9 procent og 1,2 procent inden for nybyggeri. Fremgangen i EU28 skyldes hovedsageligt en stigning i anlægsarbejder på 4,0 procent og 2,9 procent inden for nybyggeri.

• De største stigninger ses i: Ungarn (+27,2 procent år-til-år), Slovenien (+21,2 procent år-til-år), Sverige (+17,3 procent år-til-år) og Polen (+13,5 procent år-til-år).

• Størst tilbagegang blev noteret i: Makedonien (-45,3 procent år-til-år), Rumænien (-6,3 procent år-til-år) og Slovakiet (-0,5 procent år-til-år).

• Andre Damstahl-lande: Holland (+7,2 procent år-til-år) og Tyskland (+4,2 procent år-til-år).

Forbrugsgoder:

• Ifølge den tyske brancheforening for elektronisk udstyr, ZVEI - Zentralverband Elektrotechnik- und und Elektrinikindustrie e.V., steg produktionen i den tyske elektronikindustri med 8,7 procent i første halvår 2017 år-til-år. Den øgede ordreindgang er drevet af en stigning i efterspørgslen fra hjemmemarkedet (+7,8 procent), eurozonen (+13,6 procent) og tredjelande (+7,0 procent). Omsætningen i den tyske elektronikindustri beløb sig til 92,5 mia. euro i første halvår 2017 (+6,8 procent år-til-år). Omsætningen på hjemmemarkedet steg med 4,7 procent, mens eksporten steg med 8,6 procent.

Bilindustrien:

• I juli 2017 steg antallet af nyindregistrerede personbiler i Vesteuropa (EU15 + EFTA) med 1,8 procent år-til-år, oplyser den tyske brancheforening for bilindustrien, Verband der Automobilindustrie (VDA), i sin seneste rapport. Blandt de fem største vesteuropæiske markeder udviklede disse fire sig positivt: Frankrig (+11 procent), Italien (+6 procent), Spanien (+2 procent) og Tyskland (+2 procent). Storbritannien, derimod, gik tilbage for fjerde måned i træk - denne gang med 9 procent. I de første syv måneder af 2017 steg antallet af nyindregistrerede personbiler med 3,5 procent i forhold til samme periode sidste år.

Procesindustrien:

• Den tyske brancheforening VDMA (Verband Deutscher Maschinen- und Anlagenbau e.V.) rapporterer for juli 2017 om en stigning på 10 procent år-til-år i ordreindgangen for de maskintekniske virksomheder i Tyskland. Bag denne markante fremgang ligger fremdrift inden for såvel eksport (+9 procent) som hjemmemarkedet (+10 procent). Som kontrast hertil var aktiviteten på hjemmemarkedet mat i årets først seks måneder, hvor der kun var en stigning på 1 procent i forhold til samme periode i 2016.

Stålkommentaren bringes i samarbejde med Damstahl. Læs hele månedsrapporten på Damstahls hjemmeside.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094