23948sdkhjf

Værft med 100 år på kølen

Karstensens Skibsværft i Skagen fejrede lørdag festdagen med Åbent Værft

Karstensens Skibsværft i Skagen fejrede lørdag 100 års fødselsdag med Åbent Værft for alle interesserede.

Direktør og medindehaver Knud Degn Karstensens bød gæster velkommen. Han er tredje generation og begyndte som arbejdsdreng på værftet. Hans datter Diddan Rahn Karstensen er ansat i HR-afdelingen, og dermed fjerde generation Karstensen på værftet.

- Vi kan fejre 100 år, fordi vi altid har haft fisk som hovedprioritet. Det er utroligt vigtigt at fokusere og være tro mod sit marked, forklarer Knud Degn Karstensen.

Nyeste projekt bliver en overdækket tørdok, så der kan arbejdes i al slags vejr med minimal støj.

Tømrer Ivan Pedersen overrakte gaven fra Værftets Fællesklub: en jubilæumsklokke. Den skal hænges op over de gamle klokker fra Karstensens Skibsværft og Brdr. Nippers Skibsværft, som hænger i administrationsbygningen.

Værftet har i dag 375 ansatte, og flere af dem var i dagens anledning guider for adskillige hold gæster på en rundtur til værftets mange afdelinger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11