23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Jernmand fra Grundfos overraskede alle

Automatiktekniker-lærlingen Casper Bahlmann fra Grundfos blev nummer to ved Copenhagen Ironman. Nu skal han til Hawaii - verdens største ironman-løb.

9 timer, 14 minutter og 14 sekunder. Så lang tid tog det 23-årige Casper Bahlmann at gennemføre 180 kilometers cykling, 42,195 kilometer løb og svømme 3,8 kilometer. Til daglig er Casper Bahlmann automatiktekniker hos Grundfos i Bjerringbro, og det lå ikke i kortene, at han i år ville komme ind som nummer to i sin alderskategori. Et hårdt ufaglært arbejde i et lille smedefirma og for mange kilo på kroppen var for år siden hverdag for Casper.

- For fire-fem år siden var jeg overvægtig, havde to diskusprolapser i ryggen, og min krop var generelt i en rimelig ringe forfatning. Jeg var ude og se et Ironman-løb på en rejse til Sydamerika, og jeg blev grebet af den stemning, der var. Det skete umiddelbart, før jeg startede som lærling på Grundfos, fortæller Casper Bahlmann.

Kulminerede i år
For tre år siden begyndte Casper Bahlmann for alvor med den intensive triathlon-træning, og den kulminerede 20. august i år, da Casper Bahlmann gennemførte sin første rigtige ironman. Topplaceringen koster dog energi i dagligdagen. Udover sine 37 timers arbejdsuge på Grundfos bruger Casper Bahlmann mellem 15 og 22 timer om ugen på sin triatlon-træning.

- Derudover kommer der behandling til fysioterapeut, samarbejde med sponsorer og vedligehold af mit udstyr. Der er ikke rigtig plads til byture, venner eller familie. Men jeg træner på et hold i Silkeborg, Team Kona Spirit, som giver mig meget, især om vinteren når det regner og er koldt, siger Casper Bahlmann.

Han bliver udlært til februar og løser i dag alle mulige opgaver på tværs af produktionen.

- Det kan være maskinnedbrud, vedligehold og lignende. Jeg har en drøm om at videreuddanne mig til maskinmester, siger Casper Bahlmann.

Mulighederne for at blive professionel triatlet spøger også i kulissen, men det er meget få, der kan leve af sporten.

- Lige nu er jeg mest på jagt efter sponsorer, der har lyst til at hjælpe mig til Hawaii i oktober i år. Man kommer ikke langt for en lærlingeløn, og jeg mangler p.t omkring 40.000 kr. for at kunne komme afsted, siger Casper Bahlmann.

Hans ambition er at nå i verdens top tre inden for hans aldersgruppe senest til Hawaii-løbet næste år i 2018.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|