Fra syv til 200 polske medarbejdere på syv år. Det er den imponerende vækst, som IQ Metal har i Stettin, der ligger tæt på tysk-polske grænse.
Vækstrater på omkring 30 procent de seneste to år og en lignende i det kommende år hos den østjyske underleverandør skyldes i høj grad den polske fabrik.
- Etableringen skete af nød ligesom alle andre aktører. Vi sagde, at vi var nødt til at flytte, fordi der er billigere arbejdsløn. Det var en lemmingeffekt. Alt højvolumen var flyttet til Sydøstasien, og nu mærkede vi pusten fra det nærme øst, siger Bo Fischer Larsen, administrerende direktør og majoritetsejer, IQ Metal.