23948sdkhjf

Sorte tal hos Controlled Polymers

Ejerne hos Controlled Polymers kan med tilfredshed konstatere, at en række investeringer i konsolidering indenfor branchen har været en strategisk rigtig beslutning, som nu begynder at bære frugt.
På trods af finanskrisens negative påvirkninger er selskabets bruttoavance steget med 3,4 mio. kr. til 11,8 mio. kr. i 2009/2010. Besparelsestiltag på salgs- og administrationsomkostninger bidrager med en yderligere resultatforbedringer på 1,4 mio. kr.

Årets resultat før skat er samlet forbedret med 5,9 mio. kr. til 4,1 mio. kr. Med baggrund i de vanskelige forhold selskabet har opereret under, betegner bestyrelsen årets resultat som absolut tilfredsstillende.

Forventer også plus i 2011
Selskabets succes i det forløbne år kan, ifølge virksomheden, udover dygtige og dedikerede medarbejdere tilskrives fokusering på selskabets kerneforretningsområde, der udover høreapparatproducenter og medicovirksomheder omfatter mindre og mellemstore virksomheder med behov for kundespecifikke løsninger indenfor farve- og additivmasterbatch eller kompounds.

- Især indenfor selskabets patenterede Cold Pound proces, hvor kompoundering sker med mindst mulig påvirkning af polymerens oprindelige egenskaber, og hvor der ikke er risiko for at tilføre polymeren brændte partikler, har selskabet oplevet stor fremgang i det forløbne år, skriver Controlled Polymers i en pressemeddelelse.

Starten på det nye år har også været tilfredsstillende, selvom tilgangen af nye ordrer fortsat fluktuerer, hvilket afspejler, at finanskrisen fortsat ikke er ovre, og tilstanden indenfor plastbranchen fortsat ikke er normaliseret. Selskabets ledelse forventer i 2010/2011 et resultat minimum på niveau med resultatet for det forgangne år.

Om Controlled Polymers
Controlled Polymers er stiftet i 2000 af Anders Flensburg, der fortsat er største aktionær i selskabet. I maj 2007 blev der indgået aftale med ejerne bag selskabets væsentligste konkurrent i Danmark (Primo Danmark A/S) om, at gennemføre sidste del af branchekonsolideringen. Efterfølgende er produktion, salg og administration samlet i Ribe.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079