23948sdkhjf

Dronevindmøller sætter strøm til landsby

Se videoen af en testflyvning med den foreløbige dronevindmølle.

Det danske startup KiteX arbejder på at lave en vindmølle uden tårn, der kan svære frit i luften og lave energi nok til en hel landsby.

Det skriver IDA Universe og Techtopia på sin hjemmeside.

KiteX består af tre danske vindmølle-entusiaster, der vil udvikle en helt særlig mølle.

- Vi vil gerne lave en vindmølle, der er mere kompakt og kan komme ud til steder, hvor man ikke har mulighed for at sætte vindmøller op i dag. Det kan være mindre øer eller øde områder, hvor du ikke har infrastrukturen til at transportere en vindmølle frem, siger ingeniør og medstifter af KiteX, Andreas Bruun Okholm.

KiteX har lavet en form for en flyvende vindmølle, hvor man har fjernet tårn, fundament og det inderste af vingerne. Møllen skal svæve frit 100 meter over jorden og med et vingefang på 1,5 meter levere energi gennem et 300 meter langt kabel, der bliver eneste forbindelse til jorden.

For at få den dragefly-lignende konstallation op at flyve, har KiteX installeret den med fire små dronemotorer. Derudover består den af et kulfiberskelet med skum og plastik uden på vingerne.

Efter opsætning vender man dronemotorerne om og bruger dem til at generere energi.

KiteX vil med vindmøllen erstatte nogle af de mange dieselgeneratorer, der belaster miljøet på afsides områder.

Hvis missionen lykkes for KiteX, vil to sæt af vindmøller kunne dække elforbruget i et par hundrede huse i Danmark.

Målet er en 100 KW-mølle med et vingefang på fem meter. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109