23948sdkhjf

Grundfos tager markedsandele

Høj vækst i Rusland, Kina og Indien er med til at øge pumpegigantens omsætning markant for øjeblikket.
Grundfos er på vej ud af finanskrisen med raketfart. I september satte Bjerringbro-virksomheden omsætningsrekord , og endnu vigtigere så har pumpeproducenten udnyttet, at mindre konkurrenter har haft det svært under krisen og dermed øget markedsandelen.

- Desuden viser analyser af vore største konkurrenter, at vi klarer os bedre end tyske Wilo og KSB samt amerikanske Pentair. Internt er vi også meget tilfredse med, at vi har formået at følge med den stigende efterspørgsel i både produktion og levering, udtaler Grundfos’ kommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted til Børsen.

Vestlige markeder hænger i bremsen
Omsætningen i september rundede for første gang nogensinde 2 mia. kr., og dermed fortæller tallene sort på hvidt, at Grundfos’ produkter bliver stadig mere eftertragtede.

Specielt vækstmarkederne i Rusland, Kina og Indien har vist særdeles gode takter henover efteråret. I Kina alene har væksten været på 40 %.

Til gengæld fortæller Kim Nøhr Skibsted, at væksten på flere vestlige markeder stadig lader vente på sig. Han nævner som eksempel det irske marked, hvor væksten kun har været på 2 %.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109