60 Vestas-møller til thailandsk møllepark
Vestas runder dermed 300 installerede MW i Thailand.
Vestas har modtaget en ordre på 60 styk af sin V136-3.0 MW mølle fra en unavngiven kunde.
Møllerne skal opstilles i Thailand og har en tårnhøjde på 157 meter.
Ordren inkluderer ud over levering af møllerne, der påbegyndes i slutningen af 2017, en 15-årig AOM4000 servicekonktrakt
Mølleparken sættes i drift i midten af 2018.
Når parken er i fuld drift, vil den samlede Vestas-kapacitet i Thailand være mere end 300 MW.