Offshorevæksten vil især være drevet af det etablerede europæiske marked, mens det også forventes, at kineserne vil komme på banen.
Det konkluderer vindenergikonsulenthuset Make Consulting i en ny rapport.
- Markederne i Storbritannien og Tyskland vil blive de dominerende og stå for omtrent 50 % af nye offshore-installlationer i perioden. I Asien er branchen næsten udelukkende drevet af Kina, som bliver det næste store offshoremarked, skriver Make ifølge Berlingske Business og RB-Børsen.
Mens Europa og Kina altså forventes at trække væksten, forventes USA at halte bagefter.
Make konstaterer, at der fortsat endnu ikke er opført en eneste offshorepark i landet, og at de politiske vilkår skaber forhindringer for fremgangen.