23948sdkhjf

Østjysk maskinfabrik får nye ejere

Et lokalt brødre-par har overtaget Bemi i Odder.

Brødrene Steen Skyldal Poulsen og Carsten Poulsen Lindhardt har overtaget Bemi fra Kjeld Johannes Mikkelsen og Tonny Amme Jensen. Det skriver Horsens Folkeblad.

Begge de nye ejere er uddannet konstruktionssmede hos det daværende Maskinfabrikken Møller & Jochumsen, og de fortsatte der, da Metso overtog fabrikken. Steen Skyldal Poulsen har sidenhen startet virksomheden Steepotech – og nu bliver de altså begge selvstændige hos Bemi.

- Muligheden for at blive selvstændig kommer på et tidspunkt i vores liv, hvor vi begge synes, at vi trænger til at opholde os i længere tid ad gangen i Danmark, end vi er vant til. Hos Metso rejste vi begge rigtig meget og i hele verden, siger Steen Skyldal Poulsen til Horsens Folkeblad.

Det er aftalt at Tonny Amme Jensen fortsætter hos Bemi i et års tid, mens Kjeld Johannes Mikkelsen går på pension.

Bemis historie går helt tilbage til 1968, hvor virksomheden blev grundlagt af Børge Borggård og Ib Weis Sørensen. Kjeld Johannes Mikkelsen og Tonny Amme Jensen overtog virksomheden i 1980. Bemi beskæftiger sig med et bredt udsnit af underleverandøropgaver som for eksempel drejning, fræsning, klipning, svejsning og sandblæsning.

Originalartikel: http://hsfo.dk/erhverv/Bemi-skifter-ejere/artikel/124356

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071