23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Inopower skal levere elkedel til lokalt varmeværk

Som et skridt i den grønne omstilling investerer Aalborg Energikoncern nu i en elkedel på 35 MW, som skal benyttes som reservelast ved udfald hos en af de store varmeleverandører Reno-Nord, Aalborg Portland eller Nordjyllandsværket.

Indkøbet af elkedlen har været i EU-udbud, og det var det Nørresundby-baserede firma Inopower, der vandt. Den samlede investering bliver på 38 mio. kr. og med en forventet årlig CO2-besparelse på cirka 15.000 ton.

Reservelast og opgradering
Elkedlen skal ikke kun fungere som reservelast.

- En elkedel vil give os mulighed for at producere fjernvarme baseret på grøn el i stedet for som hidtil på olie eller gas. Samtidig giver en elkedel os mulighed for at sælge ydelser på el-markedet, så vi i perioder kan konvertere el til fjernvarme, når der er overkapacitet af el i markedet fra f.eks. vindmøller, forklarer Jesper Høstgaard-Jensen, direktør i Aalborg Varme.

Investeringen på 38 mio. kr. dækker også over en opgradering og CO2-reducerende ombygning af eksisterende naturgasfyrede reservelastkedler med såkaldt røggaskondensering, hvilket svarer til en øget fjernvarmeeffekt på yderligere cirka 35 MW. 

Den del af projektet er dog ikke sendt i udbud endnu, da man først vil gå i gang med arbejdet til næste år, fortæller Jesper Høstgaard-Jensen til Metal Supplys søstermedie Energy Supply.

Den nye elkedel forventes at blive taget i drift inden udgangen af 2017, mens røggaskondensering i reservelastkedlerne forventes at blive idriftsat i efteråret 2018. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web02