23948sdkhjf

Der sker store ting hos Aalsrode Smede & Maskinfabrik

Siden december har Ålsrode Smede & Maskinfabrik arbejdet på et ankerspil til en offshore-kunde.

I slutningen af juni var der hektisk aktivitet i Aalsrode Smede og Maskinfabriks Randers-afdeling. Her skulle underleverandøren aflevere en ordre på en fairlead (ankerspil) til en flydende boreplatform, der producerer i Nordsøen. Det skriver Aalsrode Smede & Maskinfabrik i en pressemeddelelse.

Ankerspillet, der vejer 15,2 tons, holder boreplatformen og er derfor et kritisk emne, hvor der er strenge krav til materialer, svejsning og ikke mindst dokumentationen. Fairlead’en er monteret gennem skibets skrog, og selve kædehjulet og noget af konstruktionen er placeret under vandlinjen.

Emnet er produceret til en af Aalsrode Smede og Maskinfabriks norske kunder, som man har haft et godt og langvarigt samarbejde med. Ordren kom i hus, da Aalsrode Smede & Maskinfabrik af kunden blev bedt om at overtage opgaven fra en anden producent, der desværre gik konkurs.

Opgaven er kørt med fuld DNV-GL produktionsoverværelse og dokumentationsgraden på projektet er enorm.

- Det har til tider været vanskeligt at holde styr på de mange standarder, ASME, DNVGL, NORSOK, EN ISO, som indgår i opgaven. Vi har fået utrolig god hjælp af DNVGL Surveyor og fra NSK (Nordisk Svejsekontrol) og har lært en masse af denne opgave. DNVGL og NSK har formået at holde tingene enkle og gøre de svære specifikationer forståelige, sådan at folkene i værkstedet har forstået, hvad de skal være opmærksomme på og dokumentere, lyder det fra Aalsrode Smede & Maskinfabrik.

Alt i alt afleverede underleverandøren cirka 700 siders dokumentation ved afslutningen af projektet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078